I Temponizer A/S har vi længe gået med tanken om at have et kontor på sjællandssiden, for at gøre det nemmere at ansætte nye udviklere til platformen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det har været svært, at få de rigtige mennesker i Temponizer baseret på vores nuværende lokation i Grenå.
Derfor har vi valgt at tage springet og starte et kontor i Søborg, hvor vores første mand allerede er på posten i Søborg.

Hvorfor lige Søborg?

Søborg er måske ikke det helt oplagte valg, men for Temponizer passer det rigtig fint, i forhold til at der er meget let adgang til kontoret direkte fra motorvejen, som gør det let for vores medarbejdere at komme til og fra arbejde, fra en større radius på sjælland.

Udover det er Søborg et godt knudepunkt, i forhold til udviklere som har studeret på Danmarks tekniske universitet (DTU).

Lukket kontorfællesskab

I Grenå har vi vores helt eget kontor, komplet for os selv.
Men i Søborg har vi valgt et kontorfællesskab, nemlig Tower77.
Udover at det er bekvemt at der kommer nogen og støvsuger, vasker gulv mv. så giver det en unik mulighed for at spare med andre virksomheder over en kop kaffe.

Vi har selvfølgelig vores eget kontor i kontorfællesskabet, således at vi også kan være i fred, når der er behov for det.

Mødefaciliteter

Udover at det bliver nemmere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til firmaet, så bliver det også nemmere at afholde møder.
Der er adgang til sublime mødelokaler, samt fri parkering, nemmere bliver det ikke 🙂